Ny Lægemiddelforsyning – Region Sjælland

 

BYGHERRE Region Sjælland
ARKITEKT Kullegaard
INGENIØR Niras
ENTREPRENØR Pihl & Søn
ÅR Konkurrence vundet 2025
  

Sammen med Kullegaard Arkitekter har vi vundet konkurrencen om Region Sjællands nye lægemiddelforsyning i Køge.

Landskabet omkring den kommende bygning tager afsæt i stedets åbne karakter og funktionelle behov – og transformeres til et robust, teknisk landskab med et klart, æstetisk greb.

Udearealerne organiseres i en enkel og logisk struktur, hvor regnvand håndteres lokalt gennem et integreret LAR-system. Vandet forsinkes og renses i nærliggende vådområder, der samtidig fungerer som værdifulde levesteder for flora og fauna.

Her balanceres funktion, drift og æstetik i et sammenhængende landskab, der både understøtter bygningens drift og skaber en ny grøn værdi.

Mod syd og øst indrammes området af et roligt og grønt landskab – en kontrastfuld ramme med fokus på naturens rytme og en sanselig pause i det tekniske miljø.